Ølsted kirke

Udsmykningsopgave


Ølsted kirke


Foto: Dorte krogh

Ølsted kirke er på mange måder en meget velholdte kirke. Men i 2017 igangsatte menighedsrådet en større renovering af kor-og alterparti. En af anledningerne var, at det gamle korsstingsbroderede kortæppe var meget slidt. Desuden fandt menighedsrådet, at farverne på kortæppe, antependium og knæfald var dystre og uharmoniske, både indbyrdes og set i forhold til altertavlen. Med andre ord var der gode muligheder for at opnå et lysere og venligere indtryk i koret.


Min mor væveren Berthe Forchhammer og jeg blev inviteret til at komme med et oplæg til en ny kunstnerisk udsmykning af korets tekstiler, samt en forbedring og renovering af det eksisterende inventar. Blandt andet knæfaldet, smedejernsgitteret, hylden til særkalken samt bedeskammelen. 


Ølsted Kirken ligger smukt placeret på et bakkedrag mellem Roskilde fjord og Arresø. Så vi blev i høj grad inspirrert af den omkringligende natur i vores design.




På billedet ses et udsnit af antependiet der måler cirka 1 x 3 meter og er vævet i bomuld, hør og uld med effekter i guldtråd.

Foto: Dorte krogh

├ÿlsted_Kirke_01
├ÿlsted_Kirke_02
├ÿlsted_Kirke_03
├ÿlsted_Kirke_04
Ølsted Kirke
├ÿlsted_Kirke_05
├ÿlsted_Kirke_08
├ÿlsted_Kirke_09
├ÿlsted_Kirke_11
├ÿlsted_Kirke_10
├ÿlsted_Kirke_13
├ÿlsted_Kirke_14

Foto: Dorte krogh

Designprocessen

Væveprøver og skitser

Berthe og jeg startede en designproces i tæt dialog med et udvalg fra menighedsrådet og vi udviklede væveprøver og skitseforslag - både på eget værksted og på Statens Værksteder for Kunst.


Det nye antependium er holdt i blå og orange nuancer med en graduering i motivet fra mørk orange til lys orange og tilbage til den mørke. Gradueringen bevæger sig fra sidestykke til sidestykke, således at de lyse nuancer fremgår på alterbordets front. For at opnå et harmonisk udtryk er antependiets farvesætning inspireretaf farverne fra altertavlens fire kalkmalerier samt kirkens omkringliggende natur.


Motivet på antependiet tager ligeledes afsæt i et  kalkmaleri af et indvielseskors der findes på kirkens endevæg. Vi har skabt et abstrakt og dekorativt motiv, hvor indvielseskorset er opdelt i fragmenter og sat sammen igen. Fragmenterne får således en ny betydning med klare referencer til naturens organiske former, idet de nu kan tolkes som eksempelvis sten, blade, blomster eller skyer.


I det nye udsmykningsforslag har vi lagt vægt på, at skabe en helhedsløsning, der samler og lysner koret ved hjælp af farveholdning, materialer og optimerede funktioner.

Det endelige resultat stod færdigt første søndag i advent 2019.

Foto: Miriam Brostrøm